torsdag den 13. februar 2014

Film #1

The Place Beyond the Pines: Jeg kan ikke undvære mit Paradise Hotel fix, så naturligvis bruges Viaplay også til andre ting end gustne realityshows. Lykken var stor, da jeg så, at TPBTP kunne ses derigennem - den er fantastisk. Ryan Gosling spiller Luke, der efter en affære får en søn med Romina. Luke opgiver sit omflakkende liv for at genvinde Romina, der nu er i et forhold med økonomisk stabile Kofi. Luke begår herefter en række bankrøverier for at skaffe penge og bliver herved indviklet i politibetjenten og advokaten Averys liv. Skal ses! 
The Great Gatsby: Jeg elsker, elsker, ELSKER Fitzgerald og den fantastiske fortælling om Jay Gatsby. Derfor har jeg været en smule afventende med at se The Great Gatsby af frygt for, den ikke ville leve op til bogen. Men det gør den og er virkelig smuk lavet - Baz Luhrman kan tricks! Nick Carraway flytter på Long Island, hvor han møder den legendariske og berygtede Jay Gatsby, som fortryller Nick med sit vilde liv, som i virkeligheden er for at lokke Nicks kusine Daisy til at vende tilbage til ham. Og så er kærlighedshistorien bare helt vildt fantastisk. Av, mit hjerte altså.
Half Nelson: Den kære Ryan G spiller Dan Dunne, en ung idealistisk historielærer og basketballtræner på en skole i Brooklyn med primært sorte og latinamerikanere.  Dunne er opvokset i et alkoholisk hjem og har som følger udviklet et stofmisbrug, samt ringe tro på, han kan gennemføre en afvænning. Dunne behandler kvinder elendigt, men udvikler et søskendelignende forhold til en pige på hans basketballhold, og herved bliver han konfronteret i sin dobbeltmoral. Jeg vil gerne indrømme, jeg kun så filmen pga. Gosling - men den er sgu helt okay en fredag aften.
Pitch Perfect: Er et MUSTSEE, hvis man elsker Glee og teenagerfilm - og Anna Kendrick og Rebel Wilson ;) Anna Kendrick spiller Beca, der begynder på college på trods af sit ønske om at blive DJ. Hun bliver ved et tilfælde medlem af acapellagruppen Barden Bellas, og så sker der en helt masse forudsigelige ting. Musikken er dejlig, og Fat Amy er bare det bedste plus ved denne film! 

Hvad skal du se i weekenden?:)




4 kommentarer:

  1. Åh, Pitch Perfect <3 må virkelig have fat i den på dvd eller noget, så den kan ses så tit jeg lyster (tit!).
    The Great Gatsby kunne også godt trænge til et gensyn, for det var altså et pænt univers.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så den var på tilbud i Bilka til en halvtreller - den burde være på hylden! Tror jeg snart skal have den købt!;)
      TGG er bare <3333

      Slet
  2. Tak for inspiration til min dødssyge influenza-lørdag :) Fik lige set The Place Beyond the Pines og Half Nelson, begge to gode Gosling film!

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh, det var godt at høre :D de er nemlig vildt gode!

      Slet