torsdag den 20. februar 2014

Haps, haps, genbrug.

Jeg har nogle helt vildt rare veninder, der aldrig ser sig for dårlige tur til en tour-de-genner igennem Aalborg, og det skete i dag!
Almuen Antik, som ligger på Boulevarden, skal man altså besøge. Det er en oplevelse uden lige, og der er så mange finurlige ting overalt. Samlingen af porcelænsfigurer, stel og fine glas kan gøre mig helt mundlam og ydmyg - jeg ønsker mig så meget en herregård, hvor jeg kan have 14 forskellige stel, 1000 glas og antikke møbler og den dersens dyrlæge, der kan betale det hele. Jeg er så meget født i det forkerte årti...

Udover at jeg er helt forelsket i 2 porcelænspingviner og en stor isbjørn, var vi også forbi en masse af de små genbruger, hvor det er en absolut nødvendighed at kigge bøger. Jeg elsker bøger. De må gerne være gamle og slidte og have pæne rygge, der indbyder til eventyr (og så taler vi øvrigt ikke om, at jeg er 50 bøger bagefter - pinligt!). Fandt ingen slidte børger i dag, men derimod disse tre - glæder mig til at få dem læst :)

2 kommentarer:

  1. Åh, jeg får sgu også altid lyst til at købe alt med hjem - og en Harry bog til samlingen er ekstra svær at lade ligge. Godt vi har så mange gode steder at genbrugsshoppe i byen!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hurra for det!
      Dælme ærgerligt, man er så fattig :b

      Slet